NYHEDER

Efteråret 2011 vil gå over i foreningens historie som et af de bedre.
Vi har haft fulde huse til både Carsten Bang og Johnny Madsen,
begge arrangementer var på hver sin måde helt fantastiske.
Koncerten med Dodo And The Dodos bekræftede at Remisens lokaler
også kan rumme en koncert af denne kaliber.
Aldrig har vi fået så megen god tilbagemelding, som efter disse arrangementer.

Det har samtidigt bevirket, at vi har fået en del nye medlemmer af foreningen.
Vil du også støtte det arbejde, vi gør, samt spare på billetudgifterne så meld dig ind via:
joergen.haahr@branderocker.dk

- o -



Nu er vi helt klar med forårets musikprogram, så glæd dig til nogle fornøjelige timer i selskab med:

13. jan. Tom Donovan
(med efterfølgende afterparty for medlemmer)
26. jan. Linda P.
8. feb. Allan Olsen
30. marts Back in Black
20. april The Legends Night

- o -

Efter koncerten med Tom Donovan den 13. jan. inviterer vi til afterpaty.
Dette er kun for foreningens medlemmer.
Denne aften vil vi hygge lidt om Jer, med en let buffet og fri bar.
Buffeten er henlagt til Smedjen, hvor der er begrænset plads, så derfor tilmeld dig straks.

Billet til buffet som koster 75,- kr. pr. person, fås ved henvendelse til:
joergen.haahr@branderocker.dk eller tlf. 23 95 22 87

Dette tilbud gælder for både nuværende og nye medlemmer,
så derfor er der endnu en god grund til at blive medlem.